Miniaturepelargonier

Miniaturepelargonier

En miniaturepelargonie er, ifølge de engelske standard udstillingsregler (The National Rules for The Judging of Pelargoniums) , en pelargoniehybrid, som er dyrket i en potte med en indvendig diameter, der ikke må overstige 9 cm.

Løvet må ikke overstige 13 cm. i højden målt fra pottekanten og blomsterne skal bæres frit over løvet.

Plante og potte skal udgøre en harmonisk helhed.

Overstiger pottestørrelsen de angivne 9 cm. overføres planten til udstillingskategorien Floribundapelargonier.

I forhold til pottestørrelsen er der også andre forhold at tage stilling til, idet mange lande anvender firkantede potter til deres planter, hvilket giver en større jordvolumen end i de gængse danske potter, som i reglen er runde.

---------- ♥ ----------

Der er mange forvirrende elementer der gør sig gældende, når pelargoniehybrider skal indordnes i kategorien miniaturepelargonier.


Hos mange andre planteslægter er denne gruppering væsentligt mere synlig og et velegnet eksempel på denne synlighed, kan findes blandt mange af vore nåletræer, som frit udplantet i jorden som oftest bliver langt over 5 meter høje, mens nogle af hybriderne aldrig bliver over ½ meter høj. I et sådant tilfælde vil det være ganske naturligt at betegne hybriden som et miniaturetræ, men så let er det desværre ikke i pelargoniernes verden.
Der fremavles hele tiden nye hybrider af pelargonier og inden for de sidste 100 år er der lanceret i tusindvis af nye på verdensmarkedet. På grund af forskellig opfattelse af begrebet miniaturehybrider og almindelige sprogvanskeligheder, verdensdelene imellem, bliver der videregivet mange tvivlsomme oplysninger om planternes størrelsesgruppering.


For omkring 100 år siden var det ikke ualmindeligt at en basic*-pelargonie blev omkring 2 meter høj, hvis den blev dyrket under optimale forhold (Nogle af disse gamle typer er stadig bevarede og kan anskaffes gennem specialiserede gartnerier eller pelargonieselskaber). Nutidens zonale pelargonier bliver sjældent over 60 cm og mange af de ”industrielt fremstillede” hybrider endda kun halv så høje.


På grund af disse størrelsesforskelle var det helt andre størrelseskrav de første avlere af miniaturepelargonier arbejdede efter for over 60 år siden. Derfor vil mange af de første miniaturehybrider, som ofte er mellem 20 og 40 cm høje, ikke mere kunne opfylde nutidens krav til størrelsesgruppering og burde flyttes til en mere tidssvarende størrelsesgruppe, eksempelvis basic*-pelargonier. Dette sker kun i meget enkeltstående tilfælde, hvilket bidrager til yderligere forvirring blandt pelargoniesamlere.


Mange gange forstærkes forvirringen af de kommercielle avleres sprogbrug. Det er ikke ualmindeligt at kunne læse om miniaturevækst i kommercielle avleres beskrivelser, når nye pelargoniesorter lanceres. Dette betyder sjældent, at det er miniaturepelargonier, men henviser til planternes kompakte og velforgrenede vækstform. Den kompakte vækstform er en velegnet egenskab i gartnerierne, hvor det er muligt at dyrke flere af denne type planter pr. m2. Denne vækstform er meget almindelig i stiklingestadiet hos kommercielt fremavlede pelargonier. Til eksempel har de meget kraftigtvoksende ’Irene’ sorter en sådan kompakt vækstform i deres tidligste stadier af udviklingen fra stikling til salgsklart produkt. Andre eksempler på misforståelser opstår på grund af ukyndige personers uvidenhed om betydningen af ordet ”miniaturepelargonier”.
Andre væsentlige årsager er af dyrkningsmæssig karakter. Med henvisning til det førnævnte eksempel med nåletræer, så er det ikke normalt at plante et nåletræ i en urtepotte, for at bestemme træets vækstmæssige egenskaber. Men det er oftest denne metode, der anvendes, når det drejer sig om pelargonier.
Pottekultur kan give mange vidt forskellige størrelsesbeskrivelser af en enkelt pelargoniehybrid. En pelargoniehybrid der har plads til udvikling af et kraftigt og velfungerende rodnet, vil blive væsentlig større end hvis den tilsvarende hybrid dyrkes under ”trange” forhold i en meget lille urtepotte. Planter der dyrkes under disse trange forhold vil ikke have mulighed for at udvikle sig normalt, hvilket forårsager en kunstig frembragt miniaturevækst. Blomstringen vil ofte være kraftigere, med henblik på at sikre plantens overlevelse, som naturligt består i at udvikle store mængder af spiredygtigt frø.


En potteplante skal have tilført næring og denne tilførsel, ofte af kunstigt fremstillede kemikalier, kan påvirke plantens naturlige egenskaber og bidrage til misvisende størrelsesbeskrivelser. Kemikalier er ikke den eneste skyldige, når det drejer sig om pelargonier. Vejrlig og klima har større indflydelse på potteplanters udvikling end det har på planter der dyrkes frit udplantet i jorden. En potteplante der dyrkes under kølige og lysfattige forhold i de nordiske lande vil vise store vækst- og størrelsesmæssige forskelle fra planter der dyrkes under varmere himmelstrøg, hvor der er mere intensitet i dagslyset og lunere nattetemperaturer.


Den væsentligste kilde til forvirring er de mange plantekataloger og salgslister, hvor man ofte støder på følgende bemærkninger: ”Forbliver kompakt og bliver ikke over 20 cm hvis den dyrkes i en 7,5 cm potte” og ”Forbliver lille af vækst, hvis den ikke plantes i for store potter”. Bemærkninger af denne type kan være anvendelig, hvis man skal vælge en plante til en speciel anvendelse eller placering, men er fuldstændig ubrugelig når det drejer sig om at klassificere planter i kategorier efter størrelse. Det er et faktum at alle plantetyper forbliver små, hvis de plantes i meget små potter. Dette er en af grundreglerne for dyrkning af ’Bonsai’. Hvad der nøjagtigt menes med ”for store potter”, kan man have mange meninger om, men generelt er det umuligt at plante en plante i en for stor potte. (I de fleste tilfælde er meningen, at potten, af æstetiske årsager, er for stor til planten). Dette kan foruden at se forkert ud, have andre kedelige sideeffekter, så som angreb af ’Pythium’ – bakterie som får rødderne til at gå til grunde.


Hvad har så alt dette med miniaturepelargonier at gøre? Kun dette: At belyse vigtigheden af at planterne dyrkes under så ”naturlige” forhold som muligt, for at de skal fremvise så mange kvaliteter som muligt. Pelargonier dyrket i pottekultur under kunstige forhold kan ikke anvendes i klassificerings øjemed. Derfor er vigtigt at anvende planter, der er dyrket under så naturlige forhold, som muligt, til brug for størrelsesklassificering og foretage den endelige gruppering ud fra disse prøvedyrkede planters egenskaber.


Dette betyder dog ikke at alle planter skal dyrkes i store potter eller frit udplantet i jorden. Den nu afdøde pelargonieavler og gartneriejer, Holmes C. Miller fra Californien, fremavlede en hel serie af planter, hvis formål var pottedyrkning. Hans krydsningsprogrammer havde til hensigt at indkrydse så mange forskellige karakteristika i den enkelte plante. Hvilket betyder at planten kun kan udvikle sunde planter under meget beskyttede forhold og fremstå som helt unikke hybrider. Mange af disse planter har et meget svagt rodnet i forhold til bladfylden, så det vil være umuligt at dyrke den udplantet i jorden, hvor vand og gødningstilførslen ikke er nøje kontrolleret. Et godt eksempel på dette kan ses i sorten, ’Valentine’, som har brogede blade med så store forekomster af hvidt at det er umuligt for planten at danne klorofyl nok til at udvikle en normal, kraftig vækst. Det samme gælder for samlersorten ’Freak of Nature’. Disse planter volder ofte meget store problemer, selv for erfarne samlere. Dette skyldes som oftest manglende forståelse for disse planters meget specielle krav til de forhold de skal dyrkes under.


I forsøget på at afdække om en sort er en miniaturepelargonie, spiller de miljømæssige faktorer en stor rolle. Rober’s ”Snehvide serie” er sandsynligvis forkert benævnt. Udplantet frit i jorden eller plantet i en 15 cm potte, vil de fleste af disse hybrider blive omkring 30 cm høje. Er disse hybrider plantet i for store potter?, Nej de er ikke miniaturepelargonier, Hvilket Rober heller aldrig har påstået. Rober beskrev selv sine planter, som zonalepelargonier der bliver mellem 20 og 25 cm i højden. Ligeledes har Holmes C. Miller heller aldrig selv katalogiseret sorterne ’Red Spider’ og ’Grey Sprite’, som miniaturer, men alligevel figurerer disse næsten overalt, som miniaturepelargonier. Begge sorter bliver ofte mellem 25 og 30 cm under en optimale dyrkningsforhold.


Der vil altid versere uoverensstemmelser om størrelsesbetegnelserne af pelargonier, undtagen måske inden for den kommercielle del af pelargonieverdenen, hvor betegnelserne i stigende omfang anvendes i PR-øjemed, på grund af den stadigt stigende interesse for små pelargoniesorter. Selv om der ikke findes de store uoverensstemmelser, fra katalog til katalog, så betyder det langt fra at de anvender de korrekte størrelsesangivelser.


Det er på ingen måde meningen at det ovenstående skal løse problemerne en gang for alle, men ment som en hjælp til nye pelargoniesamlere, der har fået interesse for disse skønne små sorter, som gør det muligt at have en meget varieret samling på begrænset plads.